Dette er et spørgsmål, som alle er bekymrede over. Nogle beregningsformler kan findes på internettet, og mange hjemmesider fra producenter af magnetiske materialer har også tilsvarende beregningsprogrammer for at lette beregningen. Men de, der har brugt dem, kan se, at disse formler eller værktøjer kun kan beregne overflademagnetismen af cylindriske og rektangulære magneter, og de beregner centeroverflademagnetismen. Er det svært at beregne andre former? Er det også svært at beregne den højeste overflademagnetisme? Ja, nøjagtig beregning af overflademagnetisme er faktisk meget vanskelig og kompliceret. For cylindriske og rektangulære magneter antager vi, at magnetfeltfordelingen er ideel og symmetrisk, og centerflademagnetismen antages at være ideel og vinkelret på den magnetiske poloverflade. Den magnetiske permeabilitet i luftgabet er lig med magnetens magnetiske permeabilitet og begge er lig med 1.0. Ud fra ovenstående forhold vil der være tale om en forholdsvis simpel opgørelsesmetode. Du kan henvise til beregningsformlen for TDK:
 |
 |
Baseret på ovenstående formel kan du lave en Excel-beregner for at lette beregningerne. Dette er også kilden til formler for beregningsprogrammer på mange hjemmesider. I egentlige beregninger vil du dog opleve, at nøjagtigheden af beregningsresultaterne ikke ser ud til at være nok. De beregnede værdier og målte værdier for nogle produkter er meget forskellige. Tag N50 D10*10mm magneten som et eksempel. Brug en Gauss-måler til at måle midterpositionen af den magnetiske poloverflade. Vi mener, at sonden er tæt på magneten, og der er ingen luftspalte. Bortset fra måleinstrumentets fejl, er Br beregnet med formlen 14kGs, så skal centeroverflademagnetismen være 6261Gs, men uanset hvordan du måler, er det umuligt at nå denne værdi, selvom du bruger N54, det er umuligt at nå denne værdi. Hvad er problemet? Er TDK's formel unøjagtig?
1. Først og fremmest skal arbejdspunktet være over bøjningspunktet for BH-demagnetiseringskurven og have en passende margin. På denne måde bør der lægges særlig vægt på N materialer med et magnetisk energiprodukt på mere end 45 og tynde plader med Pc mindre end 0.6. Hvis den er under bøjningspunktet, betyder det, at magnetismen er ustabil. Selvom Bdi beregnes ud fra kurven for at beregne centerfladens magnetiske udsving, vil udsvinget være stort. Hcj skal øges for at holde arbejdspunktet under vendepunktet, ellers har BH-linjen ikke et vendepunkt.
2. Under den forudsætning, at det første punkt kan opfyldes, Bdi=Br∙(Pc+1)/(μrec+Pc), bestemmes μrec i henhold til den faktiske værdi, generelt 1.{{ 5}}.1 under N40, 1.06-1.08 over N40, 1.05-1.06 for M gear, 1.04 for H gear, og 1,03 for andre.
De endelige beregningsformler for den magnetiske midterflade af de cylindriske (eller næsten cylindriske) og rektangulære (eller næsten rektangulære) er:
